PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/den-akademiske-hue-f%C3%A5s-nu-i-danmark-1874

Den akademiske hue fås nu i Danmark

Pressemeddelelse oktober 31, 2005 Erhverv

Nu kan de universitetsstuderende også få hue på, når de har afsluttet deres videregående uddannelse. Dette symbol har indtil nu kun været forbeholdt kortere uddannelser eksempelvisgymnasier og handelsskoler.

Humaniora
Det er et lille firma i Hvidovre, som nu er gået i gang med at producere de nye universitetshuer. Så nu kan alle, der afslutter en videregående udddannelse - arkitekt, agronom, bibliotekar, dyrlæge, ergoterapeut, erhvervsøkonom, filosof, fysioterapeut, journalist til socialrådgiver, sygeplejerske, teolog etc. bære dette fornemme symbol.

Historie
Den akademiske beklædning, universitets-regalia, bygger på en 800 år gammel tradition. Universitetshuen har gennem tiderne været symbol på uddannelse og viden. I middelalderens Europa var det almindeligt, at man på universiteterne i Oxford, Cambridge og Bologna brugte en akademisk kappe og en hood. I USA var det først omkring 1895, at man tog det i brug.
Siden hen kom den akademiske hue, som blev kaldt en Mortar Board. Universitetshuen, som vi kender i dag er mest udbredt i Oxford og Cambridge, men den er også populær i Frankrig, Australien og USA.

I Danmark har det i mange år været almindeligt, at man fik en studenterhue efter endt gymnasietid. Studenterhuen så dagens lys omkring 1870érne. Den var dog kun til mænd. Kvinder fik først mulighed for at bære studenterhue i 1930. I slutningen af 1970érne var der en del som fravalgte studenterhuen. Senere kom der også huer til HF, HTX m.m. I dag er det atter på mode med huen, som er at finde på mange områder, nu altså også indenfor de videregående uddannelser.

Produkt / design
Det kvadratiske look kendetegner huen. Den har en farvet tassel hængende fra en knap, som sidder midt i kvadraten og ned langs siden. Denne tassels farve henviser til hvilken uddannelse, man har taget. Det er en international markering, så gæstestuderende eller udenlandske studerende også kan få sig en hue. Selve huen er kulsort og teinten er helt mat. Den har en god pasform, er lavet af letvægtsmateriale og er foret med silke indvendig. Huen er af særlig høj kvalitet og er produceret under ISO 9002 kontrol, som er en international kvalitetssikring.

Universitetshuen markerer, at det er en særlig dag en dag for resten af livet. Det er slutningen på  studietiden og begyndelsen på en erhvervskarriere! Og så kan den i øvrigt også bruges som en god en god eksamensgave.

Billedtekst: Dette fornemme symbol kan nu også danske universitetsstuderende bære hvis de altså består eksamen.

Kontakter


Emner


Erhverv