PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/www-image2use-dk-billeder-til-det-du-skal-fort%C3%A6lle-1417

www.image2use.dk - billeder til det, du skal fortælle.

Pressemeddelelse juni 8, 2005 Kultur

Ny digital billeddatabase med dansk kunst og fotografi.

I et enestående initiativ er billedkunstnere og fotografer i Danmark gået sammen om at udbyde deres værker i en ny digital online billeddatabase. Med initiativet imødekommes også den kritik, der fra nogle brugere har været af manglende tilgængelighed af ophavsretsbeskyttet billedkunst i digital form.

Professionelle brugere af illustrationer i tryksager og på Internet, får nu let adgang til at købe ret til reproduktion af billeder, skabt af danske kunstnere og fotografer. www.image2use.dk har et meget bredt og varieret udbud af malerier, tegninger, fotografier, skulpturer og kunsthåndværk, og brugerne kan som noget nyt online i én ekspedition købe både retten til reproduktion og den digitale billedfil, der skal bruges til trykningen.

Image2use er en fuldt automatiseret database med faciliteter, som bl.a. omfatter søgning på navn, titel, emne og kunstart. Prisen beregnes med det samme - det valgte billede betales med kreditkort eller via konto og kan derefter straks downloades. En særlig søgefacilitet giver mulighed for at søge på dagsaktuelle tegninger og fotos. Databasen er også tilgængelig i en engelsk-sproget version til udenlandske kunder. 70% af indtægten ved salg af billederne tilfalder kunstnerne.

Image2use er en non-profit erhvervsdrivende fond, skabt og ejet af Danske Billedautorer - en sammenslutning af 10 organisationer* for billedophavsmænd med tilsammen ca. 4.000 medlemmer.  
COPY-DAN Billedkunst påser den korrekte anvendelsen af de solgte billedfiler og sørger for betalingen til kunstnerne.

* Billedkunstnernes Forbund - Danske Billedkunstneres Fagforening - Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening - Dansk Fotografisk Forening - Dansk Journalistforbunds Pressefotografforbundet, Visuelt Forum, Fotograferne, Danske Bladtegnere Danske Kunsthåndværkere Tegnerne, Tegnerforbundet af 1919 Danske Tegneserieskabere Film- og Tv-arbejderforeningen HK/Privats Tegnere, Grafikere og Illustratorer.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Yderligere oplysninger: Billedredaktør Nils Frederiksen, Image2use,
tlf. 48 48 05 66, e-mail: [email protected]  -  eller i2u`s formand, billedkunstner Karin Meisl (DBF), tlf. 65 32 23 25 og næstformand Peter Thornvig (DJ), tlf. 40 52 21 75.
-------------------------------------------------------------------------------------------

Til redaktionen

I inviteres til åbning af billeddatabasen Image2use, hvor Kulturminister Brian Mikkelsen har givet tilsagn om at ”åbne til vores digitale verden”:  

Onsdag d. 15. juni kl. 11.00 i Journalisternes Hus, Gl. Strand 46, København K.

Kontakter


Emner


Kultur