PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/spiral-cellars-lanceres-i-danmark-13667

Spiral Cellars lanceres i Danmark

Pressemeddelelse maj 29, 2012 Livsstil

Den spiralformede vinkælder er omtrentlig 2 meter i diameter, 1,35 – 3 meter dyb og kan rumme mellem 650 og 1.870 vinflasker, hvilket gør kælderen til en ideel løsning for vinelskere og andre ivrige samlere.

Spiral Cellers er førende specialister indenfor underjordisk vinopbevaring. Den unikke løsning lanceres nu i Danmark med Fredelund ApS som eksklusiv forhandler og montør af kældrene. Med base i England, har Spiral Cellars eksisteret i 30 år og installeret mere end 3.000 kældre til dato. Det er nu tid at gøre produktet tilgængeligt for en design-elskende nation som Danmark.  

Kælderen består af et vandtæt cylinder-formet system støbt i beton hvor modulerne bygges ned i jorden igennem husets stueetage. Spiralkælderen der blev udviklet af franskmanden Georges Harnois i 1977, er designet til at opbevare vin ved optimal fugt, temperatur og mørke og fungerer ved hjælp af jordens naturlige egenskaber og et moderne 0-energi ventilationssystem.

Fredelund ApS er en veletableret forhandler af forskellige interiør produkter med base i København og Kolding, og her tilbyder man allerede Mazeras African Sandstones og Clever Kitchen, hvor sidstnævnte er et innovativt pladsbesparende køkkenkoncept. Spiral Cellars passer dermed godt til Fredelund ApS’ i forvejen unikke produktportefølje og kundebase som hovedsagligt består af boligejere og arkitekter.

Spiralkælderen er omtrentlig 2 meter i diameter, 1,35 –3 meterdyb og kan rumme mellem 650 og 1.870 vinflasker, hvilket gør kælderen til en ideel løsning for vinelskere og andre ivrige samlere. Dens placering i jorden betyder, at der konsekvent opretholdes en temperatur på mellem 8° C - 18° C og ventilationen samt betonkonstruktionen medfører en luftfugtighed på omkring 70%. Spiralkælderen er dermed perfekt til at opbevare f.eks. en Bourgogne, indtil den er klar til at skulle nydes.

Mulighederne for en spiralkælder omfatter ”Original Spiral Cellar” med fem forskellige dybder med mulighed for at opbevare op til 1.600 flasker. Spiralkælderen ”White Spiral Cellar” er i en glat hvid beton, og omfatter dybere hylder hvilket giver plads til op mod 1.870 flasker. Til ”White Spiral Cellar” tilbydes desuden en række tilkøbsprodukter, herunder LED-belysning, bredere trin og en vifte af forskellige trinoverflader bl.a. læder og skifer-præget. Gulvlugen kan konstrueres af forskellige materialer f.eks. glas, og kælderen kan derved tilpasses den enkelte boligs stil og -design.

Fredelund vil i samarbejde med kunden udvælge hvilken spiralkælder der bedst opfylder lige netop dennes behov, samt udvælge hvor kælderen bedst placeres i huset. Efterfølgende vil holdet bag håndtere ingeniør beregninger før udgravningen af kælderen finder sted.  Er boligejeren ved installationen i gang med at bygge nyt eller bygge om, kan udgravningen til kælderen laves af boligejerens egne håndværkere, hvorefter Fredelund vil installere den valgte Spiral Cellar. Ved egen udgravning af hullet vil der være en god sum penge sparet. Selve installationsprocessen tager mellem 5-8 dage.

Emner


Livsstil


Spiral Cellars Movie
Se filmen og hvorfor en Spiral Cellar og hvordan.
Hent | 50,25 MB | .mpg

Til klinkegulv
En Spiral Cellar kan integreres elegant i dit klinkegulv, så man knapt aner den er der.
Hent | 0,96 MB | 5078 x 5237 | .jpg

Til klinkegulv åben
Nedgang til vinene direkte fra de rum du opholder dig i.
Hent | 0,94 MB | 5102 x 5237 | .jpg

Zip og hent alle filer