PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/over-isen-med-mere-end-100-km-i-timen-1687

Over isen med mere end 100 km i timen

Pressemeddelelse september 12, 2005 Livsstil

Danske isbåde deltager i VM efter flotteinternationale resultater.

Maerkerunding med 100 kmt.
Isbådssejlads med hastigheder over 100 kilometer i timen er en sportsgren i rivende udvikling i Danmark, der i sæsonen 2006-07 for første gang deltager i verdensmesterskaberne i USA og derfor i den kommende sæson har behov for en intensiv træningsindsats for at være bedst muligt rustet. Derfor søger sejlerne allerede nu øgede sponsorindtægter, for det er langt fra gratis at dyrke den hurtige sport.

Sejlerne må ofte både træne og deltage i stævner udenlands, fordi der i Danmark kun sjældent er sikker  is om vinteren, og transport af udstyr er en væsentlig udgift. Til gengæld kan udøverne glæ-de sig over øget interesse fra såvel bådpressen som andre medier.

Følger godt med
Det hele startede i 1936, hvor DN-isbåden, der er langt den mest anvendte båd, og som har sit navn efter Detroit News, kom til verden. Sporten nåede Danmark i 60erne, da en gruppe sejlere fra Hel-lerup byggede et antal både. Den blev hurtigt en succes i Danmark, og i dag er der ca. 250 sejlere, som kappes om både danske, jyske og sjællandske mesterskaber.

Isbådssejlads har i gennem de sidste 10 år gennemgået en kraftig udvikling. Der foregår en stadig udvikling af sejl, master og tilpasning af skøjterne til forskellige isforhold. Selve skroget bliver bygget i nye, lettere og stærkere materialer uden at afvige fra den oprindelige konstruktion. Alt dette for at få yderligere fart på både de lige stræk og i vendingerne. De danske isbåd-sejlere følger godt med, hvilket også ses af fine internationale resultater, hvor det i sæsonen 2004-05 bl.a. blev til en andenplads i silver Fleet ved EM i Finland samt en tredjeplads og en placering som bedste ud-lænding ved de svenske mesterskaber.

Christian Jensen og Bent M. Gjerløff mødte hinanden i 2000 og er de drivende kræfter bag en ny generation af isbådssejlere sejlere i Danmark. De har begge sejlet i mange år og bl.a. deltaget på en skandinavisk tur, hvor de skulle fremvise nogle af verdens hurtigste både fra Volvo Ocean Race, der er et kapløb jorden rundt. For begge har målet fra starten været klart. De ønskede dels at få flere endnu flere til at sejle isbåd samt at deltage i en lang række internationale konkurrencer. Begge mål er i dag opfyldt, og nye mål er sat kulminerende med deltagelsen i VM der sejles i USA om halvan-det år med det til dato største budget på 100,000 kr., der ikke mindst medgår til lufttransport af ud-styret. VM vil få stor opmærksomhed, og der forventes TV-dækning samt en ganske stor interesse fra den skrevne presse.

Yderligere info fås ved at kontakte Bent M. Gjerløff
på telefon 3963 2925 eller 4043 1725 eller på www.iceracing.dk


Billedtekst: Mærkerunding med 100 km/t.

Kontakter


Emner


Livsstil