PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/over-500-000-b%C3%B8rn-kan-ikke-tage-fejl-11674

Over 500.000 børn kan ikke tage fejl…

Pressemeddelelse februar 24, 2011 Børn og Unge

Nød lærer træt kvinde at finde – en sut. Det er den jordnære baggrund for importen af en af de største amerikanske babysællerter, sutten Wubbanub. For hvem har ikke været stort set hele repertoiret igennem for nye sutter i alskens former, materialer og størrelser? For så til sidst endelig at finde en, der kunne stille baby tilfreds? Det unikke ved Wubbanub-sutten er bl.a. at ’succesraten’ er høj. Rigtig, rigtig mange børn kan lide den og har glæde af den. Faktisk er den så god, at 2.000 amerikanske hospitaler bruger den – og anbefaler den til søvnhungrende børn og familier. Sutten er helstøbt i silikone og er et rent produkt: Ingen BPA’er, phthalater, latex eller PVC, i stedet udstyret med en blød bamse, der gør den tæt på genial: Kombinerer hyggeligt sovedyr med trøst og tryghed og forhindrer samtidig at sutten konstant falder ud og bliver væk. Importøren bag er Atlantic Baby Group, der siden lanceringen i december har haft kæmpe succes med Wubbanub-sutten.

Wub Monkey highRES

Idéen bag den nye netshop til småbørnsfamilier er 'convenience':

- Vi synes det skal være nemt, bekvemt og overskueligt at handle på nettet, især børneprodukter, for familierne har jo tit nok at se til, forklarer Ann Lindgren Lindhardt, presseansvarlig for det nye firma.

Sutten var et fund for Ann Lindgren Lindhardt, da hun og hendes mand fik en lille søn, der havde kolik for knap et par år siden. Sutten lindrer og trøster, den kurerer selvfølgelig ikke kolik, men giver ro i familien, og det betyder uendelig meget, når man er helt udkørt som forældre til et kolikbarn, fortæller Ann Lindgren Lindhardt.

Ud over sutten, som på rekordtid er blevet kendt blandt danske småbørnsforældre, har Atlantic Baby Group et italiensk vinderprodukt på vej til familier i Danmark, der er trætte af at bakse med store klapvogne og barnevogne, autostol og lift ud og ind af biler og busser. Kombivognen fra italienske Inglesina, hvor man får det hele i en, logisk og handy løsning i høj kvalitet spår de en måske ligeså god intro på det danske marked - det vil tiden vise. Men de første erfaringer er særdeles positive - selv praktiske nordboere holder af godt design med mange anvendelsesmuligheder.

Såvel kombivognene som de efterspurgte sutter kan købes via hjemmesiden. Vognene kan ses og prøves i showroom nær København. Planen er desuden at de lander i udvalgte kæder og butikker landet over i løbet af det tidlige forår.

Kontakter


Emner


Børn og Unge