PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lad-fisken-g%C3%B8re-huden-sund-4938

Lad fisken gøre huden sund

Pressemeddelelse februar 19, 2008 Helse

Psoriasis patienter behøver ikke lide under sår og kløe eller bivirkninger af traditionel medicin – med hjælp fra doktorfisken viser nyt behandlingscenter den naturlige vej til sund hud

Doktorfisk1

Garra Rufa. Det latinske navn kan være svær at udtale og huske. Men dens helbredende virkning er ligetil, og derfor kaldes fisken også "doktorfisk" i folkemunde.

"Doktorfisken" er for længst svømmet ind i hjertet hos psoriasis patienter i udlandet. Ikke mindst i Tyrkiet hvor den lever i de varme kilder.

Nu har "doktorfisken" også fundet kanalen til det nord- og midtjyske. Som den første og eneste i denne del af landet har Tropefisk i Rønbjerg åbnet et såkaldt Garra Rufa Behandlingscenter. Og første tilfredse kunde har allerede fundet vej til behandlingscentret.

- Jeg har ikke længere sår og skæl, og det gør ikke ondt, siger Susanne Damgaard, der har haft psoriasis, siden hun var 13 år, og prøvet alt fra røntgenstråler over hormoncremer til stærke piller med ubehagelige bivirkninger til følge.

Ønsket om naturlig behandling fik den uddannede sygeplejerske til at opsøge det nye behandlingscenter. Ni gange har hun indtil videre ladet sig sænke ned i et 600 liter stort kar med 34 grader varmt vand og 150-200 "doktorfisk".  "Doktorfisk" elsker døde hudceller, og det er slet og ret det, behandlingen går ud på. At lade fiskene spise hudlidelsen væk.

- En behandling varer 45 minutter til en time. Almindeligvis skal der 20 daglige behandlinger til, men så er 70 procent af patienterne også symptomfri i op til et halvt år, siger Claus Vingborg Jensen, medejer af Garra Rufa Behandlingscenter.

"Doktorfisken" kan blive op til 12 centimeter lang, men er almindeligvis kun fire centimeter, når behandling finder sted. Umiddelbart vil nogen måske kvie sig ved at bade med en stime af fisk. Men det er der ingen grund til.

- De første par gange kildede det lidt, men nu er det dejligt afslappende. Tænk at det kan være så nemt, siger Susanne Damgaard, der er stoppet med al medicin og kun bruger en almindelig hudlotion efter karbadet med "doktorfisken".

Det nye Garra Rufa Behandlingscenter tilbyder både behandling på stedet og leje af kar og fisk til hjemmebrug. Dermed har de 150.000 danskere, som lider af psoriasis, frit valg. Men også patienter med børnesår, hudeksem og svamp kan have glæde af behandlingen.


Yderligere oplysninger: Medejer Claus Vingborg Jensen, 87 26 00 46 el. 26 68 35 90

Kontakter


Emner


Helse