PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/jyske-grise-i-snor-i-kongens-have-12008

Jyske grise i snor i Kongens Have?

Pressemeddelelse maj 30, 2011 Kultur

Kulturpuljen.dk har igennem 2 måneder, i det jyske, trænet 3 smågrise til at gå i snor, hvis formål det har været at tilbringe den 28. maj i Kongens Have i København under tilnavnet "Walk The Pig". De mange mennesker der var i Kongens Have i lørdags fik sig lidt af en overraskelse, da de kunne se, snakke, røre og endda selv gå tur med en gris. Interessen var enorm og smilene mange.

Kongens Have 153

“Smilet er den korteste vej mellem to mennesker. Når folk ser en gris i snor, reagere de med smil, grin eller opgivende hovedrysten. De synes det er sjovt og anderledes og giver anledning til reflektion og lyst til at dele oplevelsen med andre", udtaler Tommy Duus, som er manden bag “Walk The Pig” og Kulturpuljen.dk.

Specielt sjovt var det da grisene vækkede et sovende par i haven med et godt grynt og en kold tryne, hvorefter kvinden udbrød. "Det var godt nok ikke lige sådan jeg havde forventet at blive vækket"... eller da en nysgerrig cyklist nær kolliderede med en fodgænger... eller da grisene passerede 15 asiater i rundkreds i dyb meditation. Så var der de mere rørende hændelser, som indvandrene der klappede grisene, eller den ældre dame som forlod sin rollator og satte sig i græsset og snakkede til grisene.

"Der er selvfølgelig en større mening med galskaben, udover morskaben for os selv og for det uforskyldte publikum", fortsætter Tommy Duus, "vi har bare valgt at fortælle historien bagefter".

Kulturpuljen.dk er skabt i den ånd, at bringe erhvervslivet og kulturlivet sammen, hvor grisen i denne anledning er den symbolske fællesnævner.

Kulturlivet er dybt afhænge af erhvervslivet og støttekroner herfra, men erhvervslivet kaster sjældent penge efter sådanne projekter fordi erhvervsledere ikke kan se værdien af deres investering. Kulturen er langt hen ad vejen statslig støttet og det skal der laves om på. Kulturpuljens formål er at rejse penge fra erhvervslivet til kulturprojekter.

Erhverslivet gør sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at investere i kulturprojekter og de mennesker som afvikler, organisere og udvikler dem. De mennesker er fremtidens "innovative kreative". Dem som virksomhederne har brug for, dem som Danmark har brug for. Vi har brug for kulturen i al dens mangfoldighed, fordi den danner os. Uanset hvor abstrakt det kan lyde, så er det sandheden. Kulturpuljen har allerede opbakning fra mere end 200 erhvervsvirksomheder fra hele landet.

Grisen er symbolet på erhverslivet på den ene side og kulturlivet på den anden. Ved nærmere eftertanke er grisen symbol på rigtig mange ting og ikke mindst den symbolske fællesnævner i vores Pig-Walk, slutter Tommy Duus

Kulturpuljen.dk - Vi siger det med gris!

Kontakter


Emner


Kultur