Generationsskifte hos Jönsson a/s
Pressemeddelelse februar 18, 2011 ByggeriDirektør Robert Mayer udnævnt til administrerende direktør for Jönsson a/s og det nystiftede Engsø Øst a/s, som skal samle og videreudvikle Engsø Gruppens byggeaktiviteter øst for Storebælt
Robert Mayer, der er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, kom til Jönsson i 2006 og efter et par år som projektleder på totalentrepriseprojekter med udvikling og byggeri af nye boligområder i Værløse, Gladsaxe og Søborg blev Robert Mayer i 2008 udnævnt til divisionschef for projektstyring og totalentrepriser.
Dermed var vejen banet: Året efter fik Robert Mayer som divisionsdirektør overdraget det samlede ansvar for projektstyring og totalentreprise, og i foråret 2010 blev Robert Mayer – ikke mindst med henblik på at samkøre virksomhedens kompetencer inden for håndværk, projektstyring og totalentreprise til en stærk enhed - udnævnt til direktør og medlem af direktionen i Jönsson a/s.
Med udnævnelse til administrerende direktør i Jönsson a/s overtager Robert Mayer ansvaret for ca. 170 medarbejdere og en omsætning i størrelsesordenen 550 millioner kroner, og samtidig indtræder Robert Mayer som medejer og administrerende direktør i Engsø Øst a/s – et nystiftet selskab, der samler og viderefører Engsø Gruppens byggeaktiviteter øst for Storebælt.
Det nye Engsø Øst A/S, der omfatter Jönsson a/s, Vitting Tømrer Entreprise ApS, Vitting Maler Entreprise ApS, Vitting Gulv Entreprise ApS, Vitting Murer Entreprise Aps og Skana Entreprise a/s, har ca. 230 medarbejdere og forventer en samlet omsætning på ca. 700 millioner kroner i 2011.
Generationsskiftet hos Jönsson a/s markeres med reception onsdag d. 23. februar 2011, kl. 14.00 – 17.00 på Ellekær 14 i Herlev, .
Kontakter
Per Engsø Larsen
Administrerende direktørEngsø Gruppen a/s
✉ pel@j********* Vis...
☎ 44 94****** Vis...
http://www.engso.dk
Robert Mayer
Administrerende direktørJönsson a/s
✉ rma@j********* Vis...
☎ 44 94****** Vis...
http://www.jonsson.dk
Emner
Byggeri