PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/fremtidens-konstrukt%C3%B8rer-m%C3%A5ler-fortiden-op-7344

Fremtidens konstruktører måler fortiden op

Pressemeddelelse juni 25, 2009 Byggeri

83 studerende fra UCN Teknologi & Business (NOEA) i Aalborg opmåler og registrerer Nordjyllands ældste og fredede huse

kommende konstruktører fra NOEA måler og registrerer Aalborghus  Slot

Aalborghus  Slot, Vor Frue Kordegnekontor, Grønnings Gaard, Hamborggaarden, Herregården Hessel...

Det er arkitekt Jørgen Schepelern, underviser på UCN Technology & Business (tidligere Nordjyllands Erhvervsakademi), der sætter en buket af Nordjyllands og landets fineste, fredede bygningsskat på plakaten - en bygningsskat, som 83 konstruktørstuderende i forbindelse med sidste opgave før sommerferien har registreret og opmålt.

- Vi har tidligere som del af faget Tegneteknik gennemført præcise registreringer og opmålinger af gamle jyske kirker, men i år har vi fået i opdrag dels at rulle målebåndene ud omkring en stribe historiske bygningsværker i Aalborg og dels at stå for opmåling af den gamle herregård Hessel, fortæller Jørgen Schepelern.

Han tilføjer, at der er mange huller, når det gælder registrering og opmåling af landets gamle bygningsskat, og pointerer, at de konstruktørstuderende gennemfører et væsentligt kulturarvs-arbejde og bliver modtaget med åbne arme og begejstring.

- Det er en ren win-win situation, hvor landets kulturarv registreres professionelt til glæde for os alle samt beboere og ejere, samtidig med at vores vordende konstruktører får mulighed for under kyndig vejledning at gennemføre et væsentligt projekt med rod i den virkelige verden.

Jørgen Schepelern pointerer, at de studerende gennem opgaven lærer at tilrettelægge, lede, udføre og anvende opmåling og registrering til brug ved bygge- og anlægsopgaver, samtidig med at de kommende konstruktører gennem arbejdet får en stribe værktøjer til både at kvalitetsvurdere opmålings- og afsætningsopgaver samt løse matrikulære og andre ejendomsretlige opgaver.

Emner


Byggeri