Digital Røntgen
Privat Hospitalet Valdemar i Ringsted indfører digital røntgen
/PressPort/ -- Kiropraktisk enhed ved Privathospitalet Valdemar i Ringsted har indført en ny teknologi også på røntgenområdet.
I maj måned anskaffede enheden et såkaldt digitalt røntgen, således at patienter der i fremtiden bliver røntgenfotograferet i Privathospitalet eller i Kiropraktisk Enhed i Privathospitalet ikke længere får fremkaldt røntgenbilleder på gammeldags manér.
Nyanskaffelsen betyder også, at Privathospitalet Valdemar nu er i stand til elektronisk at sende røntgenbilleder til de øvrige sygehuse i amtet og på samme måde modtage røntgen-billeder elektronisk fra de øvrige afdelinger. Det vil medføre en stor lettelse i den daglige administration og spare en masse tid når informationerne skal frem og tilbage imellem de forskellige sygehuse og Privathospitalet Valdemar.
Ventelistepatienter røntgenfotograferes gratis i Privathospitalet Valdemar.
Den ny teknologi medfører endvidere, at kvaliteten af de foretagne røntgenundersøgelser bliver mere ensartet og får en generel højere standard. Teknikken har været nem at indføre da Privathospitalet i forvejen har digitale billeddannelser i form af MR-skanninger.
I dag råder Privathospitalet Valdemar således over elektronisk billeddannelse i form af ultralydsskanninger, MR-skanninger og nu også røntgenundersøgelser.”
Jens Jacobsen
Kiropraktor/direktør
For yderligere information kontakt venligst
Hospitalet ValdemarDirektør
Jens Jacobsenwww.hospitaletvalde... Telefon 40630914
Email
Filer