Danske internationale passivhusdage 2008

Besøg nye passivhuse i moderne og traditionel arkitektur 7.-8.-9. november. Projekter i Ebeltoft, Herning, Lindeballe, Vester Skerninge og Skibet


Pressemeddelelse 03.11.2008 12:05 GMT+1

passivhus internationale passivhuse 2008' langenkamp danske 2008

Danske internationale passivhusdage 2008
/PressPort/ --

Begrebet passivhus har siden 2000 slået sig fast i Danmark som standard for ekstremt energibesparende byggeri med et økonomisk rationale, og en varmeregning på under 1000 kr. om året - ikke om måneden. Derved minimeres forbrugerens følsomhed overfor udsving i energiprisen.

I passivhuse anvendes også markedets mest effektive ventilationsanlæg, hvorfor tilførslen af frisk luft til gavn for luftkvaliteten kan forøges med minimalt ekstra varmeforbrug til følge. Med mere frisk luft, bedre isolerende vinduer og nul kuldebroer, har skimmelvækst ingen chance.

De internationale passivhusdage har været afholdt hvert år siden 2004, mens der i 2008 for første gang er danske projekter med. Formålet med dagene er at vise potentielle bygherrer og brugere mulighederne i passivhuse og besvare eventuelle spørgsmål.

Passivhus.dk ApS rådgiver og informerer om passivhuse og har afsluttet eller er i gang med certificering af de pågældende byggerier. Passivhus.dk ApS er et af 13 firmaer og forskningsinstitutioner under den internationale certificeringsordning for passivhuse.

Mere information
Program for passivhusdagene i Danmark: www.passivhus.dk  

Erhvervsnetværk Passivhus Danmark: www.passivhus.aau.dk  

EU-støttet projekt til fremme af passivhuse: www.europeanpassivehouses.org  

Bilag
Fotos af passivhus i Ebeltoft, indefra og udefra, 3072x2304 pix. Billedtekst: "Danmarks første, certificerede passivhus i Ebeltoft, opført 2008. Arkitekt ETH-MAA Olav Langenkamp." Copyright: Olav Langenkamp, Langenkamp.dk.

Foto af projektet H2College i Herning, pix. Billedtekst: "Boligselskabet Fruehøjgaards H2College er Danmarks største passivhusbyggeri med 66 ungdomsboliger i passivhusstandard og med brændselscelleteknologi. Arkitekt: Aarhus Arkitekterne A/S". Copyright: Boligselskabet Fruehøjgaard

 



For yderligere information kontakt venligst
Passivhus.dk ApS - www.passivhus.dk - Søren Pedersen - Telefon 69 91 81 33 - Email

Filer
Danske internationale passivhusdage 2008 Ebeltoft indefra Copyright Langenkamp.dk

Størrelse 1,38 Mb
Filtype JPG
Danske internationale passivhusdage 2008 Ebeltoft udefra Copyright Langenkamp.dk

Størrelse 1,16 Mb
Filtype JPG
Danske internationale passivhusdage 2008 H2College

Størrelse 2,35 Mb
Filtype jpg
Danske internationale passivhusdage 2008 Pressekit - indeholder alle filer til pressemeddelelsen.

Størrelse Beregnes automatisk
Filtype zip
Del Send Print Word Pdf
Mere information