Dansk uddannelse til Fitnessinstruktør er blevet godkendt efter Europæiske standarder. Uddannelsen kan tages i København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg. Uddannelse af fitnesspersonale topper listen over trends i 2012.
”Fitnessinstruktøruddannelser i Danmark er hovedsagligt private, og der findes alt fra de korte kurser til et par tusind kroner, og til de mere seriøse uddannelser, og det kan naturligvis være svært for den enkelte med interesse for faget, at skelne skidt fra kanel” forklarer Skoleleder Camilla Hilbrands Gregersen og fortsætter; ”det er derfor et vigtigt stykke arbejde man fra den Europæiske brancheforenings side laver, når man sætter standarder for indhold og kvalitet, så både personer der ønsker at arbejde i branchen, og dem som benytter sig af ydelsen, kan føle sig trygge og få et optimalt udbytte.”
Uddannelse af Fitnesspersonale er en Top Trend i henhold til American College of Sports Medicine
American College of Sports Medicine undersøger hvert år branchens forventninger til trends, og i 2012 får uddannelse af fitnesspersonale en flot førsteplads på listen over de 20 største trends. På listen ses også motion og vægttab, børn og fedme samt Personlig Træning.
”At uddannelse af fitnesspersonale topper listen over trends i 2012 overrasker os absolut ikke” fortæller Camilla Gregersen og uddyber; ”vi har fulgt branchen i mere end 20 år, og oplever klart, at interessen for veluddannede instruktører, herunder bredere kompetencer, er stærkt stigende. Kunderne stiller ganske enkelt større krav i dag, så tiden, hvor man tager til takke med instruktører der bare selv har trænet i mange år, eller har været på et weekendkursus uden eksamen, er ved at være slut.”
Danmarks første uafhængige landsdækkende uddannelse med Europæisk godkendelse
At Work Skolens uddannelse til Fitnessinstruktør som tilbydes i København, Frederiksberg, Odense Aarhus og Aalborg, er netop blevet godkendt og akkrediteret af den Europæiske brancheforening European Health and Fitness Association (EHFA), og er således med til at sætte standarden for fremtidens fitnessinstruktører til gavn for kunderne som for branchen.
”Vi er utroligt stolte over denne godkendelse, og glædes over, at vi på denne måde kan give vores fitnessinstruktører et endnu bedre kort på hånden, og ligeledes bidrage til øget kvalitet og faglig standard i branchen” fortæller Camilla Hilbrands Gregersen, og fortsætter; ”der har været tale om en noget omfattende godkendelsesprocedure, hvor man har gennemgået vores uddannelse, målbeskrivelser, eksamensopgaver, undervisningsmaterialer, kvalitetsstandarder, ja sågar CV for alle tilknyttede undervisere, og det er så
absolut indsatsen værd.”
Dokumentation for kvalitet og Europæisk registrering – Og ikke bare endnu et smart logo
Fitnessinstruktører uddannet fra At Work Skolen vil fremover få påtrykt det særlige EHFA Approved logo på deres eksamensbevis, og kan dermed dokumentere, at deres uddannelse lever op til Europæiske standarder.
Udover det særlige logo på eksamensbeviser, bliver man som godkendt Fitnessinstruktør også registreret hos European Register of Exercise Professionals www.ereps.eu.
Øget fokus på sundhed
I forbindelse med godkendelsen hos EHFA har At Work Skolen udvidet uddannelsen til fitnessinstruktør med kurset til Sundhedsugle (Health Management, promotion and modifications), idet man fra branchens side netop ønsker et øget fokus på sundhed generelt, herunder på emner som kost, stress, helbredstal og motivation.
”Vi ser en tydelig udvikling i sundheds- og fitnessbranchen, hvor behovet for brede kompetencer er stigende. Arbejdet som Fitnessinstruktør vil fremadrettet i øget grad rumme alle aspekter af et sundt liv, udover det traditionelle arbejde med træningsprogrammer og træningsudstyr” forklarer Camilla Hilbrands Gregersen.
Europæiske brancheforening i 25 lande (www.ehfa.eu) og Danske medlemmer
EHFA, European Health and Fitness Association, er en non-profit organisation, som repræsenterer både den offentlige og private fitnesssektor overfor EU og andre internationale organisationer. Med sin målsætning om at få "More people, More active, More often", sigter EHFA efter muligheder for at samarbejde med organisationer, der fremmer fysisk aktivitet i Europa. EHFA udarbejder ligeledes standarder for sundheds-og
fitnesssektoren og fremmer bedste praksis inden for undervisning og uddannelse.
EHFA repræsenterer i øjeblikket ca. 10.000 centre og 18 nationale foreninger spredt over 25 lande i Europa, herunder Dansk Fitness og Helse organisation (www.dfho.dk ) som er den danske brancheorganisation med medlemmer som f.eks. Fitnessworld, Fitnessdk og SATS.
At Work Skolen har siden 1994 uddannet inden for det sundhedsfaglige og tilbyder i dag uddannelser
til fitnessinstruktør, personlig træner, sundheds- og Livsstilscoach, kostvejleder, slankekonsulent, massør, sportsmassør, løbecoach (løbetræner), Mindfulness Instruktør, Positiv Psykologi Vejleder, Zoneterapeut,
samt kurser indenfor idrætsskader, Børn & Overvægt, aktiv ernæring, helbredstjek, wellnessmassage m.v.
For yderligere information kontakt venligst
At Work Skolen a/s Camilla Hilbrandswww.atwork.dk Telefon 44 48 61 00
Email
Filer