Dansk byfornyelse gennem 25 år

Arkitekt Karsten Pålsson sætter dansk byfornyelse i perspektiv med ny bog, der beskriver udviklingen fra boligsocial indsats med udskiftning af bagtrappernes lokummer og sodende petroleumsovne, over udvidelse af boligens råderum med glaskarnapper, inddækkede altaner og nyindretning af familievenlige gårdanlæg til nutidens helhedsorienterede byfornyelse med fokus på modernisering og udvikling af byens væresteder

- Udfasningen af den gamle saneringslov og vedtagelse af den nye lov om byfornyelse i 1981 blev starten på et helt nyt kapitel i byens historie og en fantastisk rejse, hvor vi har bevæget os fra en ren boligsocial indsats over nytænkning af boligens råderum til nutidens helhedsorienterede byfornyelse med fokus på byens grønne væresteder og arkitektoniske kulturarv.

Det er arkitekt Karsten Pålsson, der som pioner og spydspids i dansk byfornyelse sætter byens udvikling gennem de sidste 25 år i perspektiv.

- Loven banede i løbet af få år vej for innovativ nytænkning, der med mennesket i centrum satte fokus på trivsel og velvære for byens beboere, og byfornyelsen har siden firserne været præget af konstant udvikling af nye metoder, der på et økonomisk ansvarligt og bæredygtigt grundlag kunne sikre byens udvikling på borgernes præmisser, fortsætter Karsten Pålsson, der fra egen tegnestue på Nørrebro i København har fulgt og præget udviklingen på tætteste hold – en udvikling han i anledning af tegnestuens 25 års jubilæum har beskrevet i en rigt illustreret ny bog med titlen Pålsson Arkitekter/25.

Boligsocial indsats

Karsten Pålsson slår i sit rids over dansk byfornyelse fast, at indsatsen i første omgang fremstod som en boligsocial indsats rettet mod den femtedel af boligmassen, hvor op mod en million mennesker levede med koldt vand i hanerne, skumle opgange og toilet på bagtrappen.

Det var komplicerede, tidskrævende og økonomisk tunge opgaver, der alle blev løst som traditionelt håndværksarbejde fra rum til rum, og skepsis var stor, da Karsten Pålsson efter et omfattende udviklingssamarbejde med Erhvervs- og Boligstyrelsen i starten af 1990érne første gang hejste færdigproducerede toiletter og badeværelser på plads i lejlighederne gennem et hul i tagkonstruktionen.

Men kritikken forstummede, for resultaterne talte for sig selv: Sparet tid, lavere omkostninger og væsentligt reducerede gener for beboerne gjorde, at den nye delvis industrialiserede renoveringsmodel hurtigt vandt genklang blandt aktørerne i byfornyelsen.

Trivsel

- Næste trin i byfornyelsen blev udviklingen af de første køkkentårne og nye løsninger til inddækning af altaner – forbedringer, som ud over at øge beboernes trivsel og råderum banede vej for en ny og grønnere linje inden for byfornyelsen.

- Fornyelsen rykkede inde fra huset og ud på facaderne, og ikke mindst med afsæt i overvejelser om bæredygtighed skiftede fokus fra beboernes basale behov til boligens samlede udtryk og beboernes trivsel, ligesom der blev stillet skarpt på udvikling af fællesskab og beboernes sociale relationer gennem nyindretning af uderum og gårdanlæg i tilknytning til boligerne, fortæller Karsten Pålsson.

Kulturarven

- Den helhedsorienterede byfornyelse, 90’ernes nye mantra, var på vej. Nu handlede det om kvarterløft koncentreret om boligernes nærområder, der fik nye torve og grønne væresteder, ligesom tomme huller i husrækkerne blev erstattet af nye huse i en nutidig, selvstændig stil, der spillede harmonisk sammen med nabobygningerne, passede i gadebilledet og bidrog til helheden.

- Samtidig voksede interessen for byernes bygningshistoriske kulturarv frem mod dagens krav om, at byens gamle huse bevares og renoveres nænsomt med respekt for helheden, den oprindelige arkitektur og originale særpræg. Nu handler det om at genskabe og bevare byens og gadebilledets helhed i et tæt samspil med byens borgere og brugere, slutter Karsten Pålsson.

Ramme tekst:

- Den enkelte bygnings særpræg og bidrag til helheden har gennem 25 år været  helt central i tegnestuens tilgang til en opgave. Renoveringen af den enkelte bygning skal ske med respekt for arkitektur og originalitet og med respekt for nabobygninger og helheden i gaden og kvarteret, konstaterer arkitekt Karsten Pålsson, der i en ny bog med titlen Pålsson Arkitekter /25 beskriver byens udvikling i byfornyelsens lys.

Rammetekst:

Byfornyelsesloven trådte i kraft i 1982 og afløste saneringsloven. Udfordringen var på landsplan at få moderniseret 400.000 - 500.000 nedslidte og utidssvarende boliger svarende til et investeringsbehov på over 30 mia. kroner i datidens priser.

Emner