PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/betonkunst-til-aalborg-kulturbro-8261

Betonkunst til Aalborg Kulturbro

Pressemeddelelse oktober 28, 2009 Byggeri

300 studerende producerede 30 skulpturer på årets ”Betonworkshop”

- Et helt unikt tværfagligt samarbejde, der med fokus på fremtiden samler hele byggeriets værdikæde om et fælles udviklingsprojekt.

Det er Bruno Larsen, studieleder for konstruktørstudiet på University College Aalborg, der gør status over Årets Betondage, hvor 300 studerende fordelt på 30 hold forvandlede præcis 15 ton beton til 30 skulpturer til Kulturbro Aalborg – en ny cykel- og gangsti, der etableres over den eksisterende jernbanebro over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.

Bruno Larsen tilføjer, at der med Årets Betondage, som i samarbejde mellem private virksomheder, Aalborg Kommune, Aalborg Universitet, University College Aalborg og AMU-Center Nordjylland blev afviklet for femte gang, bygger bro mellem uddannelserne og skaber grundlag for et fremadrettet samarbejde, hvor ingeniører, designere, struktører og konstruktører samler og deler deres viden med henblik på at skabe et fælles projekt.

- Det handler om samarbejde, gensidig respekt og mod til at dele viden i helhedens navn. Der er ingen facitlister – alle løsninger står åbne, grupperne definerer selv deres projekt, og det er kendetegnende, at de grupper, som er bedst til at kommunikere og udnytte de studerendes forskellige kompetencer i et fælles projekt, opnår de bedste resultater.  

- På den måde skaber vi gensidig forståelse og accept af de kompetencer, der kendetegner de enkelte byggeuddannelser, og   de studerende får en meget kontant oplevelse af, at samarbejde på tværs af fagene både skaber bedre resultater, større faglig tilfredshed og personlig udvikling.

- Men samtidig er vi med Årets Betondage helt tæt på den massive udvikling, der kendetegner betonbranchen, som de semeste år har gennemlevet en markant udvikling med introduktion af nye metoder og nye betontyper med hidtil ukendt styrke og anvendelsesmuligheder. Reelt er det i dag kun fantasien, der sætter grænserne for anvendelsen af de nye betontyper, og byggebranchen står på spring for at udnytte mulighederne, ligesom indretningsarkitekter, designere og kunstnere på eksperimenterende plan taget de den hvide beton til sig, fastslår Bruno Larsen fra konstruktøruddannelsen på UCN og konkluderer: 

- Den udvikling har vi som studiesteder med ansvar for uddannelse af fremtidens betonspecialister en grundlæggende interesse i at følge op på og implementere på første parket, og Årets Betondage udgør en hjørnesten, der samler en bred kreds af studerende omkring et konkret og anvendeligt projekt, som under tidspres kræver fælles udvikling af visioner, kreative løsninger og solidt kvalitetshåndværk.

 Billedtekst:

Fokus på Årets Betonworkshop i Aalborg, der i år blev afviklet for femte gang med 300 studerende på deltagerlisten, var produktion af skulpturer i hvid beton til Aalborg’s Kulturbro-projekt.

Yderligere oplysninger: Studieleder Bruno Larsen på telefon 72 50 59 25

Emner


Byggeri