PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/bella-center-begr%C3%A6nser-co2-udslip-f%C3%B8r-klimatopm%C3%B8det-6181

Bella Center begrænser CO2-udslip før klimatopmødet

Pressemeddelelse november 10, 2008 Energi & Miljø

Med 122.000 m2 – og højt til loftet mange steder – findes der store gevinster ved at nedbringe energiforbruget og samtidig forbedre indeklimaet i Nordens største udstillings- og kongrescenter Bella Center

Bella Center 1 TAC

Når det internationale klimatopmøde starter 30. november 2009, vil Bella Center have reduceret sit årlige CO2-udslip med 20 % i forhold til i dag. For at nå målet har Bella Center bl.a. indgået samarbejde med ESCO-firmaet TAC A/S, der er specialister i energioptimering og indeklima.

Indsatsen for at nedbringe CO2-udslippet sker ved at styre energiforbruget og modernisere tekniske anlæg, bl.a. ventilations- og køleanlæg, cirkulationspumper og et par tusinde lysarmaturer. Som en del af projektet foretages den lovpligtige energimærkning EMO. Investeringen i TAC-projektet udgør ca. 18 mio. kr. og har en tilbagebetalingstid på otte år.

Bella Center vil fremover spare miljøet for 1.150 tons CO2 årligt. Det svarer til udledningen ved at køre ca. 7 mio. km i en personbil (beregnet ud fra gennemsnittet af nye biler i 2006).

- Vi finder det oplagt, at Bella Center som centrum for klimatopmødet demonstrerer vilje og evne til at reducere udslippet af CO2. Projektet giver os en fornuftig CO2-reduktion pr. investeret krone og vil derfor være et eksempel til inspiration for mange af topmødets deltagere, siger teknisk direktør Kristian Ortving, Bella Center A/S.

- Energistyringen og de tekniske fornyelser giver ikke kun en reduktion af CO2-udslippet frem mod klimatopmødet. Det lavere energiforbrug medfører desuden en økonomisk gevinst. Samtidig giver den mere effektive styring af temperatur, luftskifte og solindfald et forbedret indeklima til glæde for vores gæster og medarbejdere, slutter Kristian Ortving.

FAKTA:

Bella Center A/S er Nordens største udstillings- og kongrescenter med mulighed for at huse alle typer af arrangementer: messer, udstillinger, små og store møder, internationale kongresser, fester etc. Bella Center råder over i alt 122.000 m2 under tag.

TAC A/S arbejder med indeklima, sikring og energioptimering via åbne integrerede it-systemer. Desuden er TAC et ESCO (Energy Services Company) og indgår som en del af Schneider Electric i det internationale "Clinton Climate Initiative" - et initiativ der har til formål at reducere energiforbrug og udslip af drivhusgasser.

PRESSEKONTAKTER:

Bella Center: Teknisk direktør Kristian Ortving, tlf.  +45 32 47 23 11 , [email protected]  

TAC A/S: Forretningsudvikler Mads Beier, tlf.  +45 40 32 06 56 , [email protected]  
Marketing Manager Mattias Fredriksson.tlf  + 46 705 12 69 19  [email protected]  

TAC er markedsledende inden for åbne, integrerede IT-systemer til bygninger. Ved udnyttelse af avanceret teknologi skaber TAC merværdi på områderne indeklima, sikring og energiforbrug til gavn for slutbrugere og ejendomsejere overalt i verden. TAC har over 80 års erfaring med bygningsautomatik og sikring. På verdensplan råder TAC over mere end 8.000 medarbejdere og har partnere og afdelinger i 80 lande. TAC's moderselskab, Schneider Electric, er verdens førende specialist inden for energistyring. Schneider Electric opererer i 102 lande og beskæftiger globalt 120.000 medarbejdere. I Danmark beskæftiger TAC omkring 275 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i Herlev samt regionskontorer i Odense og Århus.

Se mere på www.tac.com/energi www.bellacenter.dk og www.cop15.dk 

Kontakter


Emner


Energi & Miljø