PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/50-farvestr%C3%A5lende-k%C3%B8er-har-indtaget-k%C3%B8benhavn-imerco-er-v%C3%A6rt-for-den-muuh-selmalede-ko-4111

50 farvestrålende køer har indtaget København. Imerco er vært for "Den Muuh-selmalede ko"

Pressemeddelelse juni 21, 2007 Helse

Koen er en hyldest til alt det gode ved Norden og et kontant bidrag til en god sag. Overskuddet fra CowParade Copenhagen går til Red Barnet.

Img 1956 2
Kunstneren bag den Imerco-sponsorerede ko er Ronald Burns. Den internationalt anerkendte kunstner har, som navnet også antyder, rødder i USA, men har siden 1965 boet i Danmark. I dag er han medlem af Grønningen, Danmarks største kunstnersammenslutning. Og de muuh-selmalede ben er ikke nogen tilfældighed ifølge Ronald Burns:

- Projektet havde en dobbelt motivation for mig. For det første en rejse tilbage i tiden ? rent personligt: Mit første job, da jeg flyttede til Danmark i midttresserne, var faktisk som porcelænsmaler på Den Kongelige Porcelæns Fabrik. Der arbejdede jeg og malede mange smukke figurer. Den store interesse for porcelæn har fulgt mig lige siden. Derfor var det en fantastisk udfordring at få lov til at male denne ko, som siden skulle reproduceres som mindre figur, siger han.

At det så kan synes temmelig vanvittigt at male på en ko, har kun været en positiv udfordring:
- Det er det en sjov idé at dekorere noget så jordnært og naturligt som en ko. Hvordan gør man en ko symbolsk?  Jeg valgte, at ?Den Muuh-selmalede ko? skulle repræsentere alt det gode ved Norden: Frodigheden og de grønne haver. Kreativiteten i form af klassisk dansk design, med en lille tvist af humor, som kendetegnet på danskheden. En humor og selvironi, som til stadighed kæmper for at bevare det smukke landskab og det uskyldige, åbne og tolerante samfund, som var dengang, jeg først kom hertil, fortæller Ronald Burns.

"Den Muuhsel-malede ko" indgår i den store CowParade med 50 farvestrålende og specialdesignede glasfiberkøer, som denne sommer indtager pladser, gader og stræder i København.

Efter 3 måneders offentlig udstilling i centrum af København vil alle køerne blive solgt ved en offentlig auktion, hvorfra hele overskuddet vil gå til Red Barnet. Auktionen bliver kyndigt styret af Lauritz.com. 50% vil gå til Red Barnets generelle arbejde for verdens udsatte børn, og 50% vil blive øremærket til grønlandske og danske projekter for udsatte børn.

Det betyder også noget for Ronald Burns, at CowParade på alle måder er etableret for at bidrage positivt til et godt formål:
- Arrangørerne har udtalt, at koen er ?venner med alle?. Ingen religiøse problematiker eller den slags. Det samme gælder sagen. Børn betyder alt, og børn er vores fremtid. Red Barnet  er en god sag, som kan forene os alle på tværs af religiøse og politiske ståsteder. CowParade er på den måde en rigtig sund og hyggelig begivenhed, som bringer glæde, nysgerrighed og velgørenhed frem i os - Derfor har det været en stor oplevelse at være med, siger Ronald Burns.



Vidste du det om CowParade?

De mest populære Cow Parade kunstkøer bliver efter hver endt udstilling produceret i miniature udgaver, som har opnået stor popularitet verden over. Siden 2004 er eksempelvis mere end 117.000 danskere blevet indehavere af en miniature-ko. En del af overskuddet fra disse miniature-køer går også til velgørenhedsprojekter såvel nationalt som globalt.  
 
Mange internationale kendisser har købt en af kunstkøerne i naturlig størrelse på CowParades auktioner, heriblandt Jordans dronning Rania, Ringo Starr, Elton John og Oprah Winfrey. Selv Nelson Mandela ejer en CowParade kunstko.  

Den hidtil dyreste ko var kunstkoen ”Waga-Moo-Moo”, der ved auktionen efter CowParade i
Dublin blev solgt for 148.000 US dollars.

David Lynch har lavet en kunstko, som blev censureret fordi den var for makaber. Denne ko blev alligevel produceret i miniature udgave og er nu blevet til et særligt kitchet samlerobjekt for Lynch-fans verden over.

CowParade har indtil nu indsamlet ca. 15 millioner US dollars til velgørenhed rundt omkring i
verden.

Emner


Helse